Jeg nåede lige at få lidt aftensmad efter øvelsen med
bandet på job. Der var klubaften i Exodus, og Greven kom og afhentede Fruen og
jeg.. Vi kørte mod Viby. Jeg var lidt træt i bilen på vej til Viby. Jeg skulle
lige samle lidt energi. Hvis jeg kigger tilbage i mit program, har jeg haft
gang i noget hele tiden de sidste 3 uger – hver dag. Jeg har ikke lige haft et ”åndehul”.
Jeg har selv planlagt mit program, og de ting der har været planlagt, har jeg
haft lyst til at lave. Selv om man er glad for alt det man laver, og har det
fortrinligt med det, har man brug for at ”ånde”. Jeg er meget dårlig til at
planlægge ”åndehuller” i mit program. Det skal jeg blive bedre til. Nå men jeg
fik lige lidt energi på vej til Viby. Vi hyggesnakkede i bilen. Leif var i
klubhuset, da vi ankom. Kaffen duftede herligt, da vi trådte ind af døren. Vi
havde en meget hyggelig aften. Vi fik en del ting på plads om programmet ind
over sommeren. Der er godt nok mange arrangementer i løbet af 2011. Resten af
aftenen snakkede vi om fremtiden for Roskilde afdelingen. Der er mange planer,
og ønsker. Nu tager vi en ting af gangen. Vi kørte hjem efter en skøn aften i
klubhuset.