Jeg har en fast opgave i Exodus-MC. Jeg vedligeholder
klubbens hjemmeside. Jeg sætter gallerier op, og sætter medlemmer ind med
billeder og tekst. Det er en opgave, der er til at have med at gøre.. Selve
opbygningen og layoutet på klubbens hjemmeside er lavet af en professionel. Det
er dyrt, men det kan svare sig – har klubben besluttet. Jeg tager mig af den
daglige vedligeholdelse. Det tager også tid. Det er en god opgave. Vi har fået
en ny afdeling i Aalborg, og den var der ikke plads til på vores hjemmeside.
Vores hjemmeside skulle ”bygges” om, og have et helt nyt layout. Vi har fået
vores professionelle ”konstruktør” til at lave det stykke arbejde. I prisen var
der indlagt et kursus til mig, i at vedligeholde den nye side. Jeg var på
kursus i går. Han har lavet et ret flot stykke arbejde. Jeg blev sat ind i
opgaverne med den nye hjemmeside. Det skal nok blive rigtig godt. Jeg får noget
telefonsupport af konstruktøren i begyndelsen, så jeg stille kommer ind i den
nye opgave. Det er ikke ”bare lige”. Al begyndelse er svær, men jeg skal nok få
”knækket” koden. Der går ”sport” i det, og så er jeg hurtigt på ”hjemmebanen”
igen. Min egen hjemmeside, fik vi også
en snak om. Den er ret amatør-præget hvad layout angår. Jeg er ikke dygtigere på nuværende tidspunkt.
Man kan ikke lave det bedre, end det man evner. Det er dog ingen undskyldning
for, at man ikke kan lære, at gøre det bedre. Jeg har i et længere stykke tid
arbejdet i forskellige retninger med min egen hjemmeside, på et ”test-domæne”,
for at få layoutet op i et højere niveau. Det kommer - for jeg er ikke manden
der giver op, fordi jeg ikke lige forstår at håndtere html-koder. Vi glæder os
over det nye look på klubbens hjemmeside. Det er anderledes, men langt bedre.
Klubbens nye hjemmeside ligger lige nu på et ”test – domæne”. Hjemmesiden bliver snart up-loaded
på vores egen server. Jeg skriver selvfølgelig om det, så I selv kan vurdere
forbedringerne på klubbens hjemmeside… Så har jeg for øvrigt fri i dag – og der
er INTET på programmet. Jeg skal ”ånde” i dag.