Ja nu var det et stykke tid siden sidst Fruen og jeg
havde været til en klubaften. Sidst Fruen og jeg var sammen med gutterne var
til Ledreborg træffet den 18 – 20 juni med Harley Davidson Klub Danmark. Jo jeg
havde lige været med Exodus en tur oppe og besøge en anden kirke en uge før min
ferie, men der hjalp jeg Københavner afdelingen. Der så jeg ingen fra Roskilde. Jeg havde da
godt nok hørmet med nogle stykker fra København. Det er nogle herlige gutter,
dem der er i København. Jeg fik en snak med en ny mand, som gerne ville komme
og være med i Roskilde afdelingen. Han var med oppe og besøge kirken. Vi har
været en del i kontakt siden. Der er blevet ringet og sms et. Første klubaften
for mit vedkommende skulle så være i aftes i Roskilde. Den nye mand mødte op,
og vi fik en god sludder. Jeg har så snakket med en anden ny mand. Hans kone
synger i samme kor som Fruen. Når de så skal synge til julefester o.s.v. møder
hendes mand selvfølgelig op – og det gør jeg selvfølgelig også. Det har været
godt, for ham og jeg har snakket en del, blandt andet om motorcykelklubben, når
damerne har sunget færdigt. Vi kunne
ikke drømme om at gøre det, mens vores koner synger. Det kræver nemlig ro og
koncentration for damerne.. Han kom og hentede Fruen og jeg i aftes, og vi
kørte i hans bil til klubaften. Han er en festlig herre, som i den grad falder
ind i klubben. Han var med til indvielsen af klubhuset, så de andre havde lige
mødt ham der.
Han cirkulerede rundt, og fik en snak med alle i klubben. Det var
meget fornuftigt gjort. Da jeg kom ind i klubben, var der en helt tredje ny
mand. Ham skulle jeg da også lige snakke med. Det er hyggeligt, som der kommer nye til. Vi
har det altså også godt og skægt sammen. Præsidenten kom sandelig også fra
København. Han havde noget at fortælle. Der er sket meget i løbet af sommeren,
og vi fik alle en opdatering. Vi fik også lige en opdatering på, hvad der
ligger lige foran os. Der bliver travlt. Præsidenten fortalte os, at der meget
snart åbner en afdeling til i Jylland. Det bliver godt nok spændende. Vi får de
nærmere detaljer senere, men vi har dem i vores tanker. Det ser ud til at
klubben som helhed vokser. Det er godt. Det er rigtig godt. Nå men Fruen og jeg
fik gang i guitarerne, og så blev der sunget igennem. Klubhuset gyngede. Vi fik
et Guds Ord af Leif, og så bad vi sammen og for hinanden. Vi fortsatte med at hygge bag efter. Det var
en rigtig god klubaften. Vi blev kørt hjem Fruen og jeg. Vi fik en god snak i
bilen på vej hjem. Vi skal være sammen
igen i morgen. Frelsens Hær har en lejr, og der er Exodus indbudt. Vi skal på
lejren fortælle om hvad vi laver, og så skal vi have fællesskab med dem
bagefter. Det glæder vi os til. Frelsens Hær har mange input på deres lejre, og
vi deltager i morgen.
