Exodus     Nye Ting           April 2010                                                                                    Til Forsiden.




                                                      Biker - Gudstjeneste.....

17.04.10Der var morgenmad kl.07:30. Den mellemste knægt kom hjem, og spiste med. Han spiller trommer i bandet til BikerGudstjenesten. Vi skulle hygge lidt, inden vi tog af sted. Efter morgenmaden fik jeg startet Harleyen, og jeg fulgtes med knægten og Fruen. De kørte i 2 biler. Knægten skulle videre efter Gudstjenesten, og Fruen var med på fællesturen til Lange Linie. Allan skulle først være der kl. 10:30, så han ventede med at køre. Vi skulle møde til en øver og en lydprøve kl. 09:00 i kirken. Det gik fint derind. Der var ikke den store trafik. Vi ankom og fik læsset af. Vi fandt parkeringsplader. Kirken ligger på Worsaaesvej, og der er ensrettet, men det gik dog alligevel med at finde en parkeringsplads i en anden gade nær ved. Vi stillede op, og gjorde klar til at spille. Der var sandelig en af guitaristerne, der ikke kom.. Han var på rejse i udlandet, og skulle have været hjemme.  Askeskyen sørgede for, at de måtte lande i Wien. Der blev de. Han er så stabil, at man kan stille sit ur efter ham. Han kan dog ikke kæmpe mod en askesky, uanset hvor meget han end gerne ville. Han måtte ringe, og give besked om sit fravær. Vi gik i gang med en øver. Det gik fint, og lyden blev sat – Vi var klar til at spille.. Folk begyndte at komme. Der kom ikke så mange, men alt i alt har vi da nok været 30 - 40 mennesker. Det er et slag på tasken.  Jeg har ikke hørt det eksakte tal. Gudstjenesten startede, og vi lagde ud med at spille. Det svingede. Det kørte virkelig godt for os. Vi fik faktisk bifald et par gange under Gudstjenesten. Det varmede meget. Præsten kom til. Han var rigtig god – Det er vurderet ud fra de kommentarer de besøgende kom med senere. Jeg synes også han talte godt. Han udpenslede ikke sit personlige liv, men man fandt hurtigt ud af, at han havde haft et liv, før han blev præst.  Han kendte selv til det han talte om. Han havde selv været der. Det giver en lidt anden baggrund og ægthed i hans tale. Bandet sluttede af, med at spille. 17.04.10Efter Gudstjenesten, var der kaffe og kage nede i kælderen.  Så stillede vi op til fællestur mod Lange Linie. Vi holdt i række ude på Worsaaesvej, til alle var samlede, og så kørte vi. Fruen havde fået sit køretøj på, og så var det af sted.. Det var en dejlig tur forbi Søpavillonen og langs søerne. Vi ankom til Langelinie. Vejret var fint nok. Vi havde regnet med en skylle, men den kom ikke. Det var hyggeligt ude på Lange Linie. Der var sandelig en baby med i en sidevogn. Hvor var det hyggeligt. Sådan kan det altså også gøres. Babyer kan godt være med. Babyen sov herligt, med lyden fra en Harley. Det er godt og sundt, når man får lyden og vibrationerne fra en Harley ind med modermælken.  Vi sluttede turen af, og vendte tilbage til kirken for at rydde op. Da alt var pakket og ryddet op gik turen hjem igen. Vi skulle hjem med bilen, og tømme den for udstyr, og så ville tage motorcyklen videre til klubhuset i Viby. Der ville klubben samles, og hygge resten af dagen og aftenen







Det  kørte rigtig godt med bandet...




17.04.10






Motorcyklerne holdt ned af Worsaaesvej.

















17.04.10





Og sådan så det ud den anden vej...


















17.04.10









Babyen sov godt og trygt i sidevognen på Harleyen..


















17.04.10






Det var også en flot Harley med sidevogn...

















170410







Der bliver hygget ved grillen..
















17.04.10



Der var ikke så mange motorcykler som forventet på Lange Linie. Der plejer at være mange flere  en søndag eftermiddag.