Carsten er en jeg kender fra vores kirke. Carstens kone
og min kone synger i samme kor. Mændene kommer selvfølgelig med, når koret skal
synge til et arrangement i kirken. Carsten og jeg mødtes for første gang for
ca. 2 år siden. Det var til julefesten i
vores kirke. Vi faldt i snak, og fandt hurtigt ud af at vi havde fælles
interesser. Vi har så set hinanden ved
de forskellige arrangementer koret har haft. I sommers da vores klubhus skulle
indvies i Viby ved Roskilde, inviterede jeg Carsten med. Carsten har stort set været med i klubben
Exodus Roskilde siden. Exodus er bygget op som de andre bikerklubber vi har i
Danmark. Vi starter som Hangaround, og bliver Prospect, for til sidst at blive
fuldgyldigt medlem. Exodus-MC er en kristen bikerklub. Exodus er en kristen
Harley Davidson klub. Vores passion er Harley Davidson. Når man er ”Hanger”, følger man med i
klubbens arbejde og deltager i de ting klubben laver. Vi er en kristen klub, så
meget af klubbens arbejde er af social art. Vi hjælper blandt andet misbrugere
ud af deres misbrug. Vi støtter, og opmuntre folk, der har det svært. Ud over
det, tager vi tit på besøg i andre bikerklubber. Vi bliver tit inviteret til
deres fester. Vi tager på træf flere gange om året, hvor vi giver kaffe til
alle ved vores stand, og der har vi også vores ”Biker-Bibel” med. Vi har et
rigtig godt fællesskab i klubben. En Hangaround, tager med os rundt, og ser
hvad vi laver, og langsomt begynder hangeren, at tage del i de opgaver klubben
har. Carsten har allerede påtaget sig flere opgaver i klubben, og han har løst
dem alle. Han har fået en større opgave at løse. Den første weekend i september
2011, skal vi på Mosten Race ved Allingåbro uden for Randers. Carsten skal sørge for overnatninger til alle
4 afdelinger i Exodus den weekend. Nu er
Carsten ikke tabt bag en lastvogn, og han bruger det, han har mellem ørene, så
de første aftaler er allerede på plads nu. Det tegner rigtig godt allerede nu. Carsten
er en humørbombe, der kan sætte liv i
et selskab. Vi er alle meget glade for at Carsten vil være med i vores
klub.
Han er en rigtig god mand. Carsten har et øge navn. Han bliver kaldt
”Greven”.
Det er et øgenavn han fik af den skaldede kok, for nogle år tilbage. De
to har
kendt hinanden i flere år. Carsten fik sin vest for en måned siden.
Efter at
han havde fået sin vest i vores klub, var vi inviteret vi ud til den
bikerklub den skaldede kok er med i, for at fejre at Carsten havde fået
sin vest..
Den skaldede kok lavede et skønt måltid mad til os, og vi spiste sammen
med den
anden bikerklub. Det var meget lækker mad, og jeg nød hver en mundfuld.
Det var
en skøn aften. Den skaldede kok er et fantastisk godt menneske.
Klubaftenen i aftes drejede sig om Carsten. Der har ikke været
tid før.
Vi mødte op, og afdelingen fra København kom også for at hilse på, og
ønske Greven tillykke. Greven havde taget en lækker lagkage med, og den nød vi
til kaffen. Den smagte himmelsk. Der blev holdt taler for Carsten. Der var 4
mand, der holdt en tale. Jeg var en af de 4 talere. Derefter bad vi for Carsten
og hans familie. Vi sang derefter lovsang, og så var der slik på bordet. Vi
hyggede og hørmede resten af aftenen. Det var en meget dejlig aften, vi vil
tænke tilbage på.


