Vi skulle til fest med klubben i aften. Vi var inviteret
til fest i en bikerklub. Det glædede vi os til. Vi mødtes i Osted hos Leif. Det
var ikke alle, der kunne komme fra vores klub, men vi var 6 mand der tog til
fest…. Vi kørte i en VW transporter som
en af gutterne har. Man kan sidde 8 mand i den vogn. Der var en af vores gutter, der kørte på sin
Harley. Det var så hans første tur i år. Vi kørte ned til festen. Vi mødte en
hel del vi kendte. Der var proppet af mennesker. Jeg fik købt et ”Sugekort” som
det hedder. Man kunne købe Øl til 10 kr. eller sodavand til 10 kr.. he – meget nemt.
Man giver 100 kr. for et sugekort, og
når man køber i baren, får man klip i kortet, svarende til hvad man har bestilt,
indtil sugekortet er brugt. Derved behøver man ikke at have penge frem hele
tiden. Jeg bestilte 4 sodavand, og gav herren i baren mit sugekort, og så
klippede han i kortet – jeg fik mine sodavand. Sådan gør man også på træffene.
Vi drikker ikke alkohol i Exodus, så det er meget nemt. Vi kan sagtens feste
uden alkohol. Snakken gik på kryds og tværs. Vi havde meget at snakke om. Det er hyggeligt at mødes. Der var mange
klubber til stede. Der var et band der
stillede op. Det var en oplevelse. Det var underholdning. De havde taget fat i
den danske musik, og lagt beton-rytmer på. Det var et hit. De kunne spille og
underholde. De dansede rundt på scenen mens
de spillede. Det var noget ala Status Quo. Pludselig gik guitaristerne væk fra
scenen, og ud imellem gæsterne og spillede. Jeg fik mig en oplevelse af de
gode. Så dansede guitaristerne rundt på dansegulvet, mens de spillede. Der var
virkelig kul på de drenge. Jeg skulle ud og have frisk luft, så jeg gik ud. Jeg
kan godt mærke min KOL i sådan en anledning. Det giver helt sig selv. Jeg stod
udenfor, og så gik snakken derude med nogle gutter fra en anden bikerklub. Der
var andre ude, og trække frisk luft. Nå men aftenen var gået godt, og vi
pakkede bilen og begav os hjemad.. Carsten kørte bagved på sin Harley. Det var
en meget hyggelig aften
