Ture     2009   Juni 2009                                                                      Til Forsiden.



                              Dejlig Pinse på Bildsø Camping..

Bildsø

Jeg havde fri nogle dage i Pinsen. Fruen og jeg tilrettelagde nogle dage i campingvognen. Jeg havde været på nettet, for at lede efter en stille plads. Jeg fandt Bildsø Camping, og ringede til dem, og bookede en plads i pinsen. Ud fra deres hjemmeside, så det ud til at være en ret hyggelig campingplads.

I går havde jeg været til en Revy forestilling, som mit job havde arrangeret. De laver ind imellem en Revy. Jeg skulle optage Revyen på video, og så klippe materialet sammen til en dvd. Jeg starter med at klippe det sammen efter Pinse. Det var den flotteste, og bedste Revy jeg har set i de 17 år, jeg har været ansat i systemet.. Der var et genialt team på Revyholdet. De kunne det der.. Nå men det blev altså meget sent, Bildfør jeg nåede hjem i går. Det var lidt svært, at komme op til morgenmad.

Jeg kom dog op, og fik min meget gode stærke kop kaffe.. Fruen havde pakket campingvognen. Jeg skulle bare sørge for mit tøj og toilettaske. Det var sandelig luksus. Jeg fik pakket, og så kørte vi af sted. Fruen er en knag. Hun havde købt alt ind, så alt var på plads. Det var bare så dejligt. Vi kørte over til landsbyen, og tankede Tuborg Super Light. Derefter var det til Q8, og få tanket bilen. Så tog vi ellers af sted. Vi havde god tid, så det gik i meget roligt tempo. Ved Slagelse kom vi ud på de små veje. Det var en meget smuk tur ud til Bildsø. Vi stoppede ved bommen til campingpladsen. Jeg gik ind til receptionen, og blev mødt af en rigtig venlig vært. Hun fortalte at Bildsø var en mindre campingplads, som blev ledet af hende og hendes mand. De var kun de 2 ansatte til at få Bildsø til at fungere. Hun fortalte kort de praktiske detaljer.  Hun sagde, at jeg skulle lade bilen stå, og så kunne vi gå ud og finde den campingplads vi ville have, og så derefter fortælle hende, hvad vi valgte. Det var da genialt. Fruen og jeg gik rundt på pladsen, og fandt en god plads med masser af sol fra morgen til aften. De har jo lovet godt vejr, så det gælder da om, at ligge bildordentligt i forhold til solen. Vi fik en perfekt plads. Vi gik ned til værten igen, og fortalte vores valg af plads. Vi tog derefter bilen, og fik vores campingvogn på plads. Der var masser af plads på vores højre side. Vi gav os god tid, til at stille campingvognen rigtigt.  Da vognen var stillet, og vi havde sat solsejlet, tog vi os noget at drikke. Det bliver nok en tradition, at lige så snart solsejlet er sat, er det drikketid. Jeg nussede derefter rundt, og hentede vand, og satte spildvandstanken ved afløbet under vognen. Spildvandstanken kunne ikke komme under campingvognen, så jeg måtte lige justere campingvognen op på støtterne. Da alt var på plads, gik vi en tur rundt på pladsen. Der var pinsefrokost på Bildsø, og folk hyggede sig. Der var bestilt mad udefra. Det havde været god mad, kunne vi forstå. Bildsø har deres eget ”Tog”. Det minder om dem, der kører rundt inde i Tivoli. ”Toget” kørte en tur til stranden. Toget var fuldt besat. Folk hyggede sig. Fruen og jeg fik en god griner. Det så skægt ud. Vi skal da nok prøve, at få en tur til stranden med toget. Man bruger ind imellem ”Toget” om sommeren til at køre på stranden om aftenen, for at se solnedgangen over Reersø. Man pakker nogle kaffekander, bildog folk kan selv tage drikkeligt med, og så kører man ned på stranden, og ser solnedgangen over en kop kaffe, eller hvad man nu selv har med. Når solen er kommet sikkert ned, tager man toget retur til campingpladsen. Det er da råhygge, der vil noget.

 Vi gik videre rundt på pladsen.  Vi løb ind i den anden vært. Vi fik en rigtig god sludder inde i butikken. Det er nogle rare mennesker, der styrer Bildsø Camping.

Vi gik tilbage til vores campingvogn, og startede grillen op. Vi skulle grille peberbøffer. Aftensmaden smagte himmelsk. Jeg tog opvasken. Det var nu nemt nok. Jeg pakkede baljen, og gled over i ”Opvasken” i servicebygningen. Der var et par fastliggere i gang med opvasken. Vi fik en god snak, mens vi vaskede op. Hyggeligt nok.  Da tingene var på plads, gik vi en tur ud til yderdelen af campingpladsen. Den ligger faktisk i skoven, der støder op til campingpladsen. Næste gang vi kommer her, må vi prøve at ligge i skoven. Der var også en shelter, hvis nogen lystede det. Vi gik videre mod stranden. Det var en fantastisk flot tur gennem skoven. bildFuglene sang så skønt. Dejlig oplevelse. Da vi kom ud på stranden, kunne vi se Store Bælts Broen. Den er ganske flot, når man ser den fra den side af.  Vi satte os på en bænk på stranden og holdt i hånden. Der sad vi pænt længe, og nød solen og hinanden. Vi gik tilbage til campingpladsen af en anden rute igennem skoven. Det var bare så flot, og så stille. Fuglene kom med deres skønne sang. Dejlig tur. Da vi kom hjem var det kaffetid. Fruen diskede op med lækkerier. Hun havde købt godt ind… Inden vi gik til køjs, gik vi over i toiletbygningen. Da vi var på vej tilbage fra toiletbygningen, kom der 2 flagermus flyvende på deres aftenjagt. De havde travlt. Vi stod stille, og betragtede disse skønne skabninger i deres jagt på føde. Det er helt fantastisk, at de kan ”Tilte” rundt i luften, og ramme deres bytte, med de signaler de udsender. Vi betragtede dem i 10 minutters tid. Jagten foregik ude på plænen foran vores campingvogn. Det var første gang Fruen så flagermus på jagt. Vi var fascineret af deres lydløse jagt.   Nu må vi se, om de er der igen i morgen aften. Det håber jeg…Bild

Godnat…..

 

                           (Man kan lige skimte Store Bælts Broen)

                              

                              Søndag den 31.05.2009…

 

Jeg vågnede i en meget varm campingvogn. Solen bagte ned. Fruen var ude at løbe sin morgentur.. Døren og nogle vinduer blev åbnet. Så kunne man lige ånde.. Fruen kom hjem fra sin friske løbetur, og så skulle vi have noget morgenmad. Vi sad udenfor i solen, og nød morgenmaden.  Der var 2 spætter i nærheden, der arbejdede voldsomt med at finde føde oppe i træerne. Vi prøvede at lokaliserer spætterne, men det kunne vi ikke. Sjov lyd, når de hakker i træet. BildDet er utroligt, at deres hoveder kan holde til det. Spætterne kender nok ikke til svimmelhed og hovedpine. Fruen diskede op med nogle pandekager efter brødet. Vi råhyggede. Da vi havde spist, tog jeg lige opvasken.  Det er altså nemt, når servicebygningen er lige i nærheden, og der er masser af plads på opvaskebordene.. Det er ingen sag.

Her på campingpladsen tager man ikke imod dankort. Man betaler kontant, både for opholdet, og de varer man køber i butikken. Fint nok med os. Vi spurgte værterne om hvor der var en dankortautomat. Den fandtes i Kirke Stillinge bag Super-brugsen. Vi startede bilen op, og hentede nogle kontanter. Da vi kom tilbage til campingpladsen, kom der en anden campist hen til mig. Han havde også en Bürstner campingvogn. Han havde et problem med sin vandtank til toilettet. Han ville høre mig om jeg kendte det problem, og om jeg vidste hvordan pumpe og tank hang sammen.. Det gjorde jeg ikke, men jeg ville gerne hjælpe ham – 4 øjne ser mere end 2 øjne. Det var skyllevandet - altså det rene vand- der drev ud på gulvet under en siddegruppe. Der kom vand selvom toilettet ikke blev brugt. Gulvtæpperne var våde. Når tanken var tom, Bildkom der ikke vand ud på gulvet - altså var problemet før pumpen. Vi gik i gang med at finde fejlen. Toilettanken blev fjernet, og så havde vi plads til at se nærmere på det. Vi tørrede vandet væk, og så fyldte vi frisk vand på tanken. Jeg har en meget stærk lygte, som vi brugte til at lyse op med. Vi fandt fejlen. Det var afgangstuden fra vandtanken til pumpen, der var læk. Der løb en stille stråle ud, og ned på gulvet og ud under siddegruppen. Han havde en speciel masse, som han kunne lappe den med.  Det lignede ”Gun Gum” til bilerne. Det var det dog ikke, men det havde samme funktion. Massen hærdede, og så var den tæt, så vidt vi kunne se. Han ville fylde tanken med vand, og så ville han lige checke den af igen. Manden var glad og takkede for hjælpen. Vi hørmede en hel del, mens vi fandt fejlen. Vi forestillede os mange varianter, som vi grinede godt over. Det var nogle hyggelige mennesker. Det var en meget lækker Bürstnervogn han havde.  Han gav mig en masse gode råd, og kom virkelig med nogle guldkorn jeg kunne bruge. BildHan fortalte mig hvor finsikringerne sidder både til pumpen og emhætten. De sidder godt gemt, og ret ulogisk placeret. Han havde tidligere ledt som en tosset efter de sikringer. Nu ved jeg, hvor de sidder, og har checket på min Bürstner. De sidder samme sted. Når jeg selv måske engang står med problemet, sparer jeg mange timer og frustrationer. Det er rigtig godt at snakke med sådan en mand. Vi har jo en ældre vogn, så der kommer nok noget.

Fruen og jeg gik en tur gennem skoven til stranden. Vi hyggede os, og fik en god sludder. Da vi kom ned på stranden, var der rigtig varmt. Vi soppede. Der var mange sten, så jeg beholdt mine kloks på.  Det var skønt at få kølet fusserne af. Vi ”soppede” ud til den første revle, og gik et stykke langs stranden på revlen.  Der var en del mennesker på stranden, der nød det skønne pinsevejr. Vi gik hjem igen til campingpladsen, og forbi butikken, hvor vi lige fik en kildevand og en is. Først slukkede vi tørsten, og så gled isen ned. Vi gik tilbage til vores campingvogn.  Fruen havde købt en vandmelon, som var placeret i køleskabet. Vi satte os udenfor i solen, og nød en is kold vandmelon.bild

Vi fik senere snakket med naboen om toilettet. Det var stadig utæt. Nu var det højere oppe. Vi snakkede om at skille toilettet fra hinanden, så man direkte kunne se, og komme til hele vandtanken. Han valgte, at lade toilet være toilet, og så efter Pinse, køre den til campingcenterets værksted.. De måtte ligesom tage sig af den sag. Han gav igen en del gode guldkorn. Jeg var rigtig glad, for at møde de mennesker.  De var 2 vogne, der fulgtes ad. De havde tidligere været på Bildsø. De havde hygget sig, de sidste gange, de var her, og nu var de så her igen. De havde planer om at komme igen i løbet af sæsonen. Der er også hyggeligt på Bildsø Camping.

Vi gik i gang med aftensmaden. Jeg stegte en flanke-steak, mens Fruen hakkede en salat. Vi fik flutes til. Maden smagte herligt. Vi nød hyggen og maden. Jeg gjorde klar til opvasken, og så gik jeg igen over til ”Opvasken” i servicebygningen. Det var hurtigt klaret. 

bildVi havde fået plads på ”Toget” til stranden, og se solnedgangen over Reersø. Toget gik kl. 20.00 fra campingpladsen. Der var kun en sæderække ledig. Den sæderække skulle bruges til 2 mennesker, der skulle med retur fra stranden. De havde valgt at gå ned til stranden.  Der var både fastliggere og gæster med på toget. Der var godt humør.  Alle snakkede med alle. Jeg ”Knappede” en Tuborg Super Light op til køreturen. Vi kørte over en lille bro, der gik over åen, som løber ved siden af campingpladsen. Så kom skoven, og der blev kørt i meget roligt tempo. Det var en oplevelse at køre stille og forsigtigt igennem skoven. Jeg nød turen ned til stranden. Skoven er vel nok smuk. Toget kørte os helt hen til nogle bænke og borde, der stod på stranden. Vi skulle altså bare stå af toget, og gå hen og sætte os ned ved bænkene, og nyde solnedgangen der, hvis vi ville det. Toget blev på stranden, og kørte først retur, når solen var gået ned. Vi var vel på stranden en lille times tid. Snakken gik, og vi nød solnedgangen. Jeg fik snakket med alle, der var om bord på toget. bildFolk hyggede sig i den grad. Værterne på campingpladsen havde kaffe og kage med, og man kunne selv medbringe noget drikkeligt, hvis man ville det. Solen var bare flot. Der var en mindre motorbåd ude på vandet, der vist nok var gået tør på benzin. Der gik 2 unge foran båden ude i vandet, og trak båden mod Reersø. ”De er ude at gå en tur med deres båd” var kommentaren fra en af togpassagererne. Der blev lavet lidt gas med det. Igen var der mange varianter på den historie. Det var ret skægt.  Flere af os gik helt ud til vandkanten. Strandsiden igennem hele Musholm Bugten har et rigt planteliv. Der er små 400 forskellige arter af planter. Det er lidt vildt.  Solnedgangen var ret smuk, og da solen var gået ned ”Dyttede” toget, som var signal til folk om, at nu var det tæt på afgang mod campingpladsen. Da vi var klar kørte toget. Første stoppested var ved en toiletbygning inden vi nåede skoven fra stranden, hvor vi lige holdt i 5 minutter. Toget ”Dyttede” igen, og vi talte lige op, om alle var med, og så kørte toget. Vi kørte igennem skoven igen. Snakken gik. Da vi nåede campingpladsen, gjorde toget holdt flere steder, så folk ikke skulle gå så langt. Vi blev sat af, på den anden side af hækken til vores campingvogn. Det har været en god aften. Fruen og jeg gjorde klar til en gang aftenhygge i vores campingvogn med æblekage, og andre diverse lækkerier. Vi fik en god snak om dagen, der var gået, og så krøb vi til køjs.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    Mandag  d. 01.06.2009.

bildFruen tog sin sædvanlige løbetur tidligt om morgenen. Jeg sov godt. Vi fik en rigtig god gang morgenmad. Nu var det dagen, hvor vi skulle pakke sammen, og bryde op og komme hjem. Vi tog det stille og roligt. Vi havde spurgt værterne i går om hvornår vi skulle forlade pladsen. "Ja - sådan set i løbet af dagen - senest ved solnedgang" var svaret. Der var ikke noget stress og jag over værterne. Det giver en meget dejlig rolig afgang fra pladsen. Man husker, at få alt med sig. Nå - men vi pakkede sammen, og gjorde klar til afgang. Vi fik lige sagt farvel til nogen af dem, vi havde været sammen med, og så kørte vi.  Vi tog de små veje hjemad. Vi var lige ude og "Røre" motorvejen, men det gad vi ikke ovenpå så dejlig en Pinse, så vi kørte hurtigt af motorvejen igen, og så "nappede" vi de små veje hjemad.  Vi gjorde holdt et sted, hvor man solgte jordbær. Vi fik 3 bakker med hjem til sønnerne. De elsker jordbær. De var hjemme, da vi kom.. Hyggeligt....

bild

Så var det med at få campingvognen på plads, og få den gjort rent. Den er klar til næste tur.

Konklution:

Bildsø Camping er en skøn campingplads. Den ligger simpelt hen perfekt. Campingpladsen ligger op af en pragtfuld skov. Der er en meget smuk tur igennem skoven til stranden. Bildsø er en lille campingplads, som oser af hygge og godt humør. Man kan få en plads, så godt som inde i skoven, med hyggen af træer. Man kan også komme ud i lyset. Man vælger selv. Selv om campingpladsen er lille, er der godt nok mange pladstyper. Man kan placere campingvognen, så man får sol fra morgen til aften, hvis solen altså er fremme.  Vi blev bedt om at finde den ledige plads, vi ville have, og så komme og fortælle værterne, hvor vi lagde os. Vi valgte en plads med sol fra morgen til aften. Alle er glade og tilfredse med deres pladser. Man har jo selv valgt pladsen. bild Bildsø Camping bliver ledet af et par. De giver folk en behagelig modtagelse, og man føler sig velkommen med det samme.  Der er råhygge fra man kommer ind af bommen, til man kører igen.  Værterne gør meget ud af at gæster, og fastliggere har det godt på deres campingplads. Det lever de helt op til.  Bildsø Camping er en genial plads for folk, der godt vil have lidt ro. Bildsø Camping er ikke en campingplads med en stor moderne legeplads. Der er heller ikke internet på pladsen. Toiletbygningerne var heller ikke top moderne, med familiebade, og gulvvarme. Toiletbygningen var velholdt, og der var rent. Campingpladsen og bygningerne var ret velholdt.. Alt virkede, og der var intet, der hang og "Dinglede" og så misligholdt ud.  Bildsø henvender sig til folk, der vil nyde camping på god gammeldags facon.  Det synes jeg, var dejligt at opleve.  Vores børn er ved at flytte fra reden, og når vi skal på camping, er en top moderne legeplads P.T ikke det vigtigste for os. Vi sidder dagligt bag vores pc, og når vi tager på camping, er det ikke, for at sidde med næsen i en skærm - Nej - Der vil vi godt have en naturoplevelse, og noget råhygge.  Der var flere gæster på Bildsø, der kom igen og igen og igen. Vi skal også retur til Bildsø igen. Næste gang skal vi helt ned i skoven og ligge, og der skal vores mindste knægt på 14 år, og hans fætter med. De ville meget gerne med os. Vi glæder os til den tur...

Check deres hjemmeside her