Vi sov
lidt længe, og så gik vi i gang med at pakke campingvognen.. Da vi var klar til
afgang, Startede vi stille og roligt op. Vi skulle blandt andet lige forbi og
tanke Tuborg Super Light i Super Brugsen i landsbyen. Knægtene fik tanket 7-up. Vi kørte fra landsbyen og videre til
Roskilde. Knægtene skulle bruge kugler til deres Softguns. De gik ind, og købte
i ”Lystfiskerhjørnet” i Roskilde.. Vi
havde alle 4 hver vores softgun. Fruen have sin pistol, jeg havde min og
drengene havde deres med. Vi skulle ud i
skoven, og have nogle kampe, når vi var ”Etableret” på campingpladsen. Vi ankom til Bildsø Camping, og fik samme
modtagelse som sidst. Værterne er meget
flinke, og de vil gerne have, at man føler sig godt tilpas. Det er dejligt at
ankomme til Bildsø Camping. Butikken på campingpladsen er P.T. lukket, da en af
værterne slås med en krads kritisk sygdom.
Sygdommen tager en masse energi og kræfter, og samtidig giver sygdommen
stor bekymring. Vi forstår til fulde, at butikken er lukket indtil videre. Vi
bliver henvist af værterne til et supermarked, der ligger 2 km fra
campingpladsen, så det er til at have med at gøre. Alt andet fungerer til
bravour på campingpladsen. De
koncentrerer sig om at bruge kræfterne på det, der er vigtigst på
campingpladsen. Det er ufatteligt godt
gået af de 2 værter. De er helt igennem
nogle dejlige mennesker.
Vi kom
ned, og fik vores ønskede plads. Vi ligger faktisk inde i skoven. Det er
virkelig lækkert. Vi fik forteltet op for første gang. Vi er 4 personer, og de
har lovet blandet vejr, så det er godt med forteltet. Det giver lidt mere
plads, hvis vejret bliver dårligt. Vi kørte lige ned til supermarkedet, og
købte morgenmad, så det var klart til i morgen.. Fruen og jeg begyndte at lave
aftensmad, mens knægtene gik ud i skoven, og lavede aftenens bane til vores
kampe. Knægtene kom retur, og vi spiste aftensmad. Vi fik vasket op, og så fik
vi gang i vores udstyr. Alle havde beskyttelsesbriller på. Alle skulle have en
hue eller hjelm på. Jeg havde min ”Safari-hjelm” med og nogle forskellige sæt
motorbriller. Vi hyggede, og fik en griner, da vi tog udstyret på. Vi så meget
”Ømme” ud alle sammen. Nå - men nu skulle vi i kamp. Knægtene viste os hen til
banen, de havde lavet. Det var et stykke inde i skoven. De havde lavet nogle
gren - vægge, hvor man kunne lade sin pistol midt i kampene. De havde lavet
væggene af grenene fra skovbunden.
De var flettet op. Væggene var så høje, at
selv jeg kunne gemme mig bag den, og lade. Det var rigtig godt lavet. Det var
godt gået af knægtene. Fruen og jeg var
sammen mod knægtene. Vi havde hvert vores territorium, og så handlede det om,
at gå efter det andet hold. Blev man
ramt 2 gange, var man død. Man kæmpede, til at begge på det ene hold var døde.
Derefter startede man en ny kamp op igen. Der var 2 territorier. Det ene territorium var
meget ”Tæt” i bevoksningen, og nogle steder var det næsten umuligt, at komme
igennem. Det andet territorium var mere
”Åbent” i bevoksningen. Fruen og jeg fik
det ”Tætte” territorium, og knægtene havde det ”åbne” territorium. Jeg skulle pifte, når kampen startede. Fruen
og jeg gik ned i vores territorium, for lige at se størrelsen og dybden af
området. Her stod Fruen og jeg så i en
alder af 45 og 48 år, midt inde i et tæt bevokset territorium. Vi var ”Klædt
på” med hver vores pistol – hue og hjelm, og skulle til at kæmpe en hård kamp
mod knægtene. Det er nok ikke helt almindeligt, at folk i vores alder leger
røvere og soldater ude i skoven.
Det gjorde vi altså nu. Vi fandt det begge ret
morsomt og underholdende. Fruen og jeg lagde en ”Snige-plan”. Vi ville snige os
ind på knægtene, og når vi var tæt nok på, ville vi skyde dem. Jeg piftede, og
kampen startede. Fruen og jeg startede bagerst i vores område, og listede os
igennem vores territorium. Vi kom frem
mod kanten til knægtenes territorium i vores venstre side.
Vi så
knægtene. De gik forsigtigt frem og tilbage ved kanten i højre side til vores
territorium. Vi sad et stykke tid, bag 2 store træer, og kiggede på dem, for at
studerer deres måde, at gøre det på. Vi ladede vores pistoler, og bevægede os
tættere på dem. Vi listede os fremad. Der var 200 meter hen til dem. Der var en
stor brændestabel ca. 50 meter fra dem, hvor vi kunne gemme os, og den ville vi
nå. Knægtene var åbenbart sikre på, at vi ville dukke op i den anden ende, for
de kredsede rundt der, og blev der. Vi
kom tættere på, og vi nåede brændestablen.
De havde ikke set eller hørt os endnu, for de gjorde som de hele tiden
havde gjort. Fruen og jeg tog begge sigte, og så skød vi samtidig mod vores
mindste knægt. Vi ramte ikke, og de opdagede ikke noget. De havde ikke engang
hørt, at der blev skudt. Vi skød igen, og så opdagede knægtene, at der blev
skudt, men ikke hvorfra skuddene kom. Nu
blev det rigtig skægt. De gik i dækning, og så kæmpede man sig fremad fra træ
til træ. Det var skægt. De fandt os, og blev meget mere målrettet i kampen
fremad mod os.. Det endte i en masse skud. Fruen og jeg ladede magasinerne, og
så kæmpede vi videre. Fruen og jeg tabte første kamp. Vi blev ramt. Deres våben
er kraftigere end vores, og fætteren har en med gas. Der er kul på. Det er dog
ikke våbenet alene, der afgører en kamp. Vi tog en kamp til, og den tabte vi også. Den
sidste kamp vi tog, vandt vi. Den kom
til at stå 2 – 1 til knægtene.. Vi svedte voldsomt. Det var meget varmt at
kæmpe i skoven. Efter kampene vendte Fruen og jeg tilbage til campingvognen.
Det var ved at blive helt mørkt.
Flagermusene jagede deres insekter. Der var
mange flagermus. Vi tog noget at drikke. Knægtene kom lidt senere retur til
campingvognen, og så gik snakken. Vi havde virkelig noget at snakke om. Det
havde været ret skægt. De havde ødelagt et sæt briller. En kugle havde ramt
glasset på brillen. Glasset var flækket. Det er godt, at glasset tog fra,
ellers var der røget et øje. Man SKAL have briller og hjelm på. Der er virkelig
kraft på de kugler. Man skal have sikkerheden med sig, når man skyder med
softguns. Jeg blev ramt 4 gange, og det kunne jeg mærke. Man er ikke i tvivl,
når man bliver ramt.
Drengene
startede en pc op, og så en film. Jeg gik i bad – Jeg var helt svedt til.
Vejret har været i top hele dagen. Vi har haft masser af sol. Derefter gik vi
til ro, efter en dejlig dag på Bildsø Camping….