Vi havde planlagt en tur til Bisserup Camping med et
vennepar. De havde også campingvogn. De havde for øvrigt købt en helt ny
campingvogn. Den var nu ret lækker. Det er skønt med helt nyt. Der var mange
nye finesser i forhold til hvad man lavede i 1989, hvor vores vogn er fra. Det
er helt klart en lækker vogn med en genial indretning.
Vi mødtes ved
MC-Donalds i Solrød, og kl. 10.15 gik det ellers mod Næstved. Vejret var flot,
og vi havde en skøn tur derned. Vi ankom til Bisserup Camping kl. 11.45. Det
var et kvarter før middagspausen. Vi nåede det lige. Vi checkede ind, og så
stillede vi vores campingvogne op. Vi havde fået plads 106 og 107. Det var
nogle gode pladser, der lå centralt på Campingpladsen – Alt var lige i
nærheden. Vi havde kørt med et forsigtigt stille tempo hele vejen ned til
campingpladsen. Vi skulle ikke nå noget. Vi havde nydt turen. Vi tog lidt
frokost, da vognene var sat på plads. Vi ”Skramlede” noget mad sammen fra hver
vogn, og så satte vi os i vores vogn og spiste. Snakken gik. Det er hyggeligt
at være i venners lag, og dyrke den fælles passion, vi har for camping. Vejret
var i top, så vi ville ud og se lidt på campingpladsen. Det er en dejlig
campingplads i de skønneste omgivelser. Servicebygningen er helt i top. Den er
velholdt. Der er dejlige toilet/Bade faciliteter.. De har en lille butik, med
det mest fornødne. Der er en god legeplads. Stranden er ikke 200 meter fra
pladsen. Den ligger faktisk klods op af campingpladsen. Der ligger en lille
havn ved siden af campingpladsen, og ved havnen er der en god restaurant.
Bisserup Camping er en rigtig dejlig campingplads.
Vores venner havde været på Rømø i sommerferien. På Rømø
sætter man blandt andet drager op. Vores venner havde købt 2 drager. Ehh de er
fyldt 50 begge 2. De brugte ikke børnebørnene som undskyldning for købet, næh –
De havde købt drager, fordi de havde lyst til at lege med drager. De havde købt
drager i en butik ved Rømø, der havde et kæmpe udvalg af drager. Det var solide
drager, der godt kunne tåle ”knubs” ved en eventuel hård landing. De havde
dragerne med. Dem skulle jeg se. Vi gik ned til stranden, og så stod vi 4
voksne og ”Legede” med drager. Det var
skægt – rigtig skægt. Min ven havde købt en drage man skulle styre med 2 snore.
Den var spillevende i luften. Man skulle være hurtig for at styre den. Jeg
skulle lige ”Kigge” på i starten. Min ven viste mig teknikken, mens dragen
”Piskede” rundt i luften. Fruen havde en anden type drage. Det var faktisk 2
drager, der var sat sammen til en drage. Den havde 2 flotte haler. Begge drager
kom i luften, og så stod fruen og jeg og kiggede på. Jeg prøvede at holde
dragen med de 2 haler. Den var underholdende. Pludselig oppe i luften ”Dykkede”
dragen, og så skulle man trække snoren til sig, og så rettede dragen op igen. Der
er gang i noget hele tiden, når man har en drage i luften. Så skulle jeg prøve
den drage med 2 styresnore. Det var noget helt andet. Hold da op, hvor var der
liv i den drage. Man skulle godt nok være hurtig for at holde den. Man skulle
kun give den nogle små træk i snorene, for at rette dragen ind. Jeg startede
med at trække til, og det skal man ikke gøre. Man skal lige have teknikken ind
under huden.
Den styrtede for mig nogle gange. Jeg fik den helt op en enkelt
gang til sidst. Det var skægt. Jeg må eje sådan en ved lejlighed.. Man får da
bevæget sig en hel del…. Vi pakkede dragerne sammen. Vi skulle finde ud af hvor
vi skulle spise aftensmad. Fruen til min ven, skulle lige hvile sig, og så tog vi
3 andre ud for at finde et par steder at spise. Vi kom forbi Menstrup Kro. Der
annoncerede de med en 3 retters menu, med underholdning under middagen samt en
komplet Revy efter middagen. Efter Revyen ville der være musik og dans til kl.
01.00. Det kostede kr. 525,- pr næse eksklusiv drikkevarer. Ja – Den tænkte vi
lige over. Vi valgte at købe noget aftensmad, som vi ville spise i
campingvognene, og så ville vi tage på Menstrup Kro sidste aften. Den første
plan var at spise ude på restaurant begge aftener, men da vi godt ville se
Revyen og nyde en god middag med underholdning, valgte vi at spare, og spise
hjemme den ene aften, og så ”Slå til Søren” den sidste aften. Vi kørte forbi et
supermarked, og købte ind til aftensmad. Vi fik sat gang i madlavningen, og så
hyggede vi os. Vi tog aftenkaffen med slik og diverse. Det er hyggeligt at
dyrke campinglivet med sine venner… Vi gik til ro….
Vejret var dårligt da vi vågnede – Det var koldt og det
ruskede noget i det. Det øsede ned – Det vil sige, at det var byger der kom og
gik.. Fruen var ude at løbe sin tur i regnvejr. Ja – jeg nød det under min
varme dyne. Det var helt klart ”Inde-vejr”. Vi hyggede hele dagen med snak – kaffe og the.
Vi gik en tur da det blev opholdsvejr, og der bevægede vi os ned på
havnen. Det er en dejlig lille havn, der
ligger ved Bisserup. De har deres egen fiskehandler nede ved havnen.. Vi gik tilbage til campingpladsen og gjorde
klar til en aften i Byen. Vi fik pænt tøj på, og så gik turen til Menstrup
Kro.. Det var godt nok en forrygende aften. Der var underholdning fra vi kom
ind af døren på Kroen. Mens vi spiste var der underholdning. Det var et show
der i den grad kan anbefales. Se her: http://www.menstrupkro.dk/default.asp?PageNumber=23610
Der var masser af sang og musik – Der var bare gang i
den. Vi var ret glade for at vi tog den beslutning.. Den aften glemmer vi sent…
Vi kørte hjem til campingpladsen og gik til ro..
Det var stadig
dårligt vejr lige da vi vågnede.. Vi pakkede vognene sammen, og begav os
hjemad. Vi var lige inde og afregne hos værterne.. De er søde og rare. Man får
DCU-Rabat på denne campingplads. Rabatten lød på minus 15 %. Vi vil besøge Bisserup Camping en anden gang
– det er helt sikkert. Det er en skøn campingplads. Vi nød lige et par dage med
vores venner. HERLIGT !!