Exodus         Nye Ting              December 2009                                    Til Forsiden.



                                         En klubaften i December..

klubaftenI december måned er der ikke fuldt program i Exodus-MC. December er en travl måned for alle her i samfundet, og derfor er programmet i Exodus ”Impulsivt” i december.  Vi har dog vores årlige julefrokost i december. Klubbens julefrokost er et højdepunkt, alle ser frem til i klubben. Nå men i går havde vi en klubaften i Jyllinge. Nogle af os havde konerne med. Det var rigtig skægt. Jeg skulle fortælle om klubbens hjemmeside. Jeg skulle lige fortælle de sidste nyheder om hjemmesiden. Det gik fint. Ordet blev givet frit, og vi hørte om hvordan det går den enkelte bror og hans familie. Det er godt at følge med, så man kan støtte og bakke hinanden op i klubben. Der er godt nok et tæt fællesskab i Exodus-MC. Der er ikke så meget ”Facade-ræs” – det behøver man ikke at bruge kræfter på. Man kan være sig selv. Det gør, at den enkelte er afslappet – man har det godt, og nyder tiden man er sammen. Jeg er meget glad for, at jeg blev fuldgyldigt medlem af Exodus-MC.  Vi fik kaffe og æbleskiver.Klubaften Æbleskiverne var helt friske, og kom direkte fra panden og over på bordet. Det var rigtig lækkert.  Da vi havde fået kaffe sang vi lovsang. Vi gjaldede og stemte i alle sammen. Jeg havde min guitar med og Ole havde sin med. Vi fyrede den af. Derefter havde vi en bedestund, hvor vi bad for hinanden, og de andre Bikerklubber. Præsidenten delte derefter Ordet. Vi fortsatte derefter fællesskabet, og snakken gik på kryds og tværs. Fruen og jeg listede hjemad, da klokken var blevet ret sent. Det var en rigtig dejlig aften.












Klubaften