Endnu en tirsdag skulle vi mødes hos Leif. Vi ville køre
ud, og besøge en anden Bikerklub. Det er rå - hyggeligt.
Ja – Jeg var jo på camping, så jeg skulle lige have
hentet Harleyen. Den skulle lige have noget benzin, så jeg kørte ned for at
tanke, inden jeg stak næsen mod Leif. Jeg kom forbi Mosede fortet. Inde på parkeringspladsen
ved Fortet, holdt der de skønneste amerikanerbiler. De fleste var Ford Mustang.
Da jeg havde tanket, måtte jeg lige tilbage og se. Der var mange. Jeg tror, at
det var mødestedet for en aftentur. De startede op, og skulle til at køre. Jeg
nød lyden af de skønne biler. Jeg er også til amerikanerbiler – Jeg har bare
ikke råd og tid til det hele. Jeg holder mig til min Harley, og den er jeg
meget glad for – derfor må man godt nyde lyden af en skøn V8. Jeg listede ud
til Leif. Vi mødte op 8 mand i alt – Det
vil sige, at vi var 3 rigtige mænd, der kørte på motorcykler. De 5 andre var i
bil, for det så ud til at blive regn og torden. Ja - Ja - Sådan kan det også
gøres. Den ene var lovligt undskyldt, for hans batteri på Harleyen, var faldet
sammen i eftermiddags, og han VILLE af sted til klubaften. Han havde kørt i bil
under alle omstændigheder. Vi fik ikke en dråbe regn – det var overskyet, men
skyerne gav intet vand. Nok om det.
De 3 rigtige mænd, startede deres maskiner op, og havde
en fantastisk tur ud til klubben. Da vi kom til klubhuset, sad de udenfor på
nogle bænke. Der blev hilst på, og vi gik hele rækken rundt og gav hånd. Det
gør man i det miljø. Det er en rigtig god måde at hilse på. Det samme sker, når
man kører igen. Der bliver sagt ordentligt goddag og farvel. Vi gik ind i
klubhuset, og købte chips og sodavand, og så gik snakken ved bænkene. Der var
nogle af dem, der skulle til Italien på deres MC. Det fik jeg hørt en del om. Humøret
var højt, og vi fik en del gode grin. Vi hygger os, når vi er sammen. Der er
kul på hørmen. Vi gled hjemad igen efter
en god aften. Jeg elsker de klubaftener, hvor vi er ude på besøg i andre
klubber.