Sverige del 1.

Søndag den 19. juli kl. 11.35, var det afgang. Alt var på plads – Jeg havde det røde kort fra forsikringsselskabet (Tjenestemændenes – Et rigtig godt forsikringsselskab) Jeg havde købt færgebilletter hos DCU. Det er godt, vi har DCU. Der er sparet nogle penge, må man sige.  Nå men vi listede stille og roligt mod Helsingør. Jeg nød mine nye sidespejle. Sikken et udsyn man har. Det var et godt køb, vi gjorde hos PJ Caravan.  Der var ikke den store tunge trafik, men der var dog noget kø ved vejarbejdet lige før Frederikssundsvej. Det tog 5 minutter, og så var det overstået. Det var meget smertefrit. Vi skulle ikke nå en bestemt færge. Vi havde fået ”Åbne” billetter, så vi kunne tage den færge, der passede, når vi kom.  Vi kørte ombord. Vi skulle lige veksle lidt penge, så vi havde lidt svenske kontanter. Det gjorde vi på færgen.  Vi gik ned til bilen i god tid, og der kom en dansk langturschauffør hen til os og sagde, at han synes vores ledning var for lang fra stikket på bilen til campingvognen. Den havde en bue, men slet ikke i en stil hvor den slæbte hen af jorden. Han sagde, at ved bump og ujævn kørsel ville buen ramme vejen. Når den har gjort det 2000 gange, er ledningen slidt igennem. Han kom fluks med nogle strips, og ”Kvejlede” ledingen op. Det var ret sødt af ham. Han kunne være hamrende ligeglad, og lade os sejle vores egen sø, men det var han ikke. Vi takkede mange gange. Han var selv campist, og havde kørt Europa tyndt med campingvogne, gennem mange år. Det er skønt at løbe ind i den slags mennesker.  Han skulle køre et stort vogntog til Nordnorge.  Vi kørte af færgen, og fulgte vores GPS igennem Helsingborg.  Det gik fint. Vi har købt et vejatlas over Sverige. Vi følger med i kortene, samtidig med at vores GPS viser vej. Vi tog det stille og roligt. Vi kom som planlagt på E20, og kørte mod Göteborg.  Efter Varberg kom der en lille tunnel. Den var meget mindre, end den tunnel vi har ved Guldborgsund. Det gik med 80 – 90 km. T. Vi fulgte en lastvogn, så tempoet var helt fint. Der var vejarbejde i Göteborg. Der svigtede vores GPS. Den er ikke gearet til vejarbejder, der er opstået for nyligt. Skiltningen var til at misforstå, så vi havnede inde i Göteborg, og endte ved havnekajen mod Frederikshavn.  HE HE. Det var da helt galt. Jeg måtte vende ”Kajakken”, og så tilbage igennem Göteborg igen, og så følge E45 mod Karlstad. Bingo – så var vi igen på rette kurs, og vores GPS var helt med igen. Vi er glade for vores GPS. Det er dog godt, at have gode kort med i baghånden, hvis GPS en svigter. Ved Nöddinge-Nol var det tid, til at få lidt at spise – strække benene og tanke. Klokken var også blevet 16:37. Vi hyggede med et par gode halve stykker mad, og en Tuborg Super Light. Vi tog den sidste ”bid” vej mod Mellerud. Vi ankom til campingpladsen kl. 18.30. Vi har i dag tilbagelagt ca. 450 km. Det er en dejlig campingplads. Vi fik ordnet det praktiske i Informationen, og så kørte vi op til vores plads. Jeg havde booket den plads, der lå tættest på skoven, og langt fra en legeplads. Det havde regnet meget i Mellerud, og det gjorde vores vej til den yderste plads meget mudret. Heldigvis var vores plads nr. 280 en smule højere oppe i terrænet end vejen, så vores plads var helt tør. Jeg baksede, med at bakke campingvognen op på plads, da vores dæk på bilen på visse steder stod i mudder til knæene. Heldigvis i dette tilfælde er vores campingvogn lille, så vi kunne få den op på plads. Vores campingvogn vejer ikke så meget. Den har en totalvægt på 1000 kg. Der kom 2 vogne senere, som opgav, og kørte igen. Det var begge store bogie campingvogne, og der skal noget kraft til, for at få dem på plads. Man skulle” knække” ”Vogntoget” 90 grader, for at få campingvognen ind i på pladsen i forhold til vejen.  Hvis underlaget er mudret, kan bilen ikke stå fast – den ”Fedter” bare, og i yderste tilfælde ”Graver” bilen sig ned i mudderet. Det er næsten umuligt, at få en stor tung campingvogn på plads under disse forhold.. En del af pladsen ved siden af vores, var under vand. Vi gik i gang med at sætte solsejl op, og indrette os på pladsen, selvom duggen faldt tungt.. Det gik stærkt, for nu ved vi, hvad vi skal. I vores række er der 4 pladser. Vi skal bakke campingvognene ned af vejen og ind på pladsen.  Der kom en campingvogn på størrelse med vores, og skulle ind på en plads – 2 pladser fra os. Ud af bilen i passagersiden kom der en ret arrig og hysterisk svensk kvinde. Hun skældte ud på sin mand. Han fik en grum tur verbalt. Han stod ud af bilen, og kiggede fortvivlet, mens hun ellers skældte. Han kunne ikke få campingvognen på plads. Han var nok ikke vant til at bakke med en campingvogn. Stakkels mand altså – Jeg fik ondt af ham. Han fik en kodyl skideballe i hele campingpladsens påhør. Han satte sig ind i bilen igen, og forsøgte. Hjulene fedtede rundt, og det lød ikke så godt. Hun råbte højere og højere. Hun fægtede og dirigerede. Jeg ville gerne hjælpe med at trække eller skubbe, men det var nok bedst at blive væk.  Hun havde sikkert givet mig en verbal tur også, hvis jeg havde blandet mig. Han fik campingvognen op på pladsen, men den stod helt skævt på pladsen.  De lod campingvognen stå, og satte solsejl op. Sådan er jeg aldrig blevet tiltalt af Fruen, selv om hun ind imellem har været stik-tosset.

 Vi lavede en gang lækker mad. Det lavede vi på vores Raclette – grill. Vi sad inde i vognen, for det var køligt, og det regnede udenfor.. Det var da råhygge, at sidde og snakke ved bordet, og se mørbraden blive klar. Det fungerer faktisk som en Fondue. Fruen fik et godt glas rødvin til, og jeg fik min sædvanlige Tuborg Super Light. Det var skøn mad. Vi gik en aftentur efter maden og opvasken, og så gik vi til ro. Det har været en skøn dag…