Vi havde en god klubaften i går. Det var en lukket aften,
og dermed mener vi at klubaftenen kun er for folk, der er tilknyttet Exodus –
Roskilde. En gang om måneden holder vi en ”Lukket” aften. Der bliver snakket om
ting, der kun vedrører os i Exodus – Roskilde. Medlemmer fra andre afdelinger i
Exodus er naturligvis velkomne på de lukkede aftener, men vi inviterer ikke
gæster til klubben den aften. Præsidenten fra Exodus kom og deltog. Det var
hyggeligt. Jeg havde et indlæg om klubbens hjemmeside. Den tager jeg mig af. Vi
skal have en ny hjemmeside, og den er på tegnebordet. Vi har lidt kapacitetsproblemer,
og konstruktøren af siden arbejder på det.
Vi får den nye side lavet hos konstruktøren, som lever af at lave
hjemmesider. Vi har kendt ham i flere år, og er godt tilfredse med hans
arbejde. Jeg får så et kursus igen, hvor jeg skal lære, at håndtere
hjemmesiden. Det er en af mine opgaver i Exodus-MC. Jeg går meget op i det.
Andre synes det er ”Dødens Pølse” – Jeg synes det er skægt. Man kan følge
ændringen på www.exodus-mc.dk Siden skiftes ud om ca. 5 uger. Vi får en ny
afdeling i Aalborg. Lige nu er der ikke plads til dem på vores hjemmeside, og
den går ikke. Derfor ”Fremtidssikre” vi vores hjemmeside, så hvis vi skulle
være så heldige, at vi skulle få flere afdelinger, er vi klar på hjemmesiden.
Vi tog en tur ”Rundt om bordet”, hvor folk gav ros og ris, og delte klubbens
fremtidsudsigter, set med den enkeltes øjne. Vi startede klubben i februar, og
den er vokset med 2 mand, som kommer helt udefra – altså - de er ikke kommet
fra en anden motorcykelklub. Det kaldes vækst. Det er spændende, at se hvad
Roskilde udvikler sig til. Vi hyggede ellers bagefter. Vi kørte glade hjem…