Ture       Nye ting          September 2010                                                              Til forsiden



                                                        ENDELIG !!!!!


hundige.3Ja – Langt om længe blev det igen tid til en campingtur. Jeg havde i min vildeste fantasi regnet med at campere 2 gange i september, men sådan blev det heller ikke.  Der er faktisk ret meget, som ikke er blevet, som jeg forventede i år. Man kan gribe det an på 2 måder. Enten kan man blive negativ og brokke sig over, at det ikke lykkedes, og blive bitter - eller også kan man være glad og taknemmelig over det man har nået – være glad over de gode og fede oplevelser, man faktisk har haft. Jeg vælger det sidste. Jeg har ikke skrevet så meget på hjemmesiden i september. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst. Der er tidspunkter i en mands liv, hvor man lige skal bruge tid til at ”Evaluere” oplevelser, og ens daglige liv. Mange gange, når man ikke at ”Fordøje” oplevelserne. Jeg snakker både om positive og stærkt negative oplevelser. I begyndelsen af september, havde jeg faktisk ”Proppet” munden. Jeg skulle lige have tid til at tygge og gnaske oplevelserne igennem, så jeg kunne fordøje det. Det gjorde, at jeg ikke lige var spændt bag tastaturet i et stykke tid. Det er svært at skrive, når tankerne er et helt andet sted. Nok om det.

Efter klubaftenen i går kørte Fruen og jeg naturligvis hjem. Da vi kom hjem, bakkede jeg bilen til campingvognen. Jeg nød det. Jeg havde planer. Jeg glædede mig, som en lille dreng glæder sig til juleaften. Fruen gik ind, og jeg hyggede med at få hægtet campingvognen på bilen. Jeg fik kørt campingvognen frem. Den var nu parat til at blive læsset dagen efter.  Jeg gik ind, og gik til køjs. Jeg stod op i morges, og gjorde klar til at køre på camping. Jeg skulle til kontrol hos lægen. Det var sådan en vægtkontrol, og en god snak. hundigeLægen var glad, og jeg fik ros. Jeg har tabt 5 kg på 2 måneder. Fortsætter jeg stilen er jeg under 100 kg til december.  Nå – men mig tilbage til min bil og campingvogn. Jeg købte ind på vej hjem. Jeg fik læsset campingvognen. Jeg skulle ned til Hundige Familie Camping. Det er en fed campingplads. Der er alt hvad hjertet begærer. Ud over det, er der rent, pænt og vedligeholdt alle steder. Jeg kørte af sted.  Jeg fik en god snak i informationen. De er imødekommende, og har tid til at ”Sagsbehandle”.  Jeg afregnede med det samme, da jeg ved, at jeg skal hjem igen på fredag.  Jeg har valgt at ligge på ”landsiden”. Nu har jeg set stillepladsen. Lejrchefen skulle lige ud i området, og han sagde at jeg kunne gå med, og så kunne jeg finde den plads jeg ville have. Vi fik en god snak på den lille tur rundt. Jeg fandt en plads, hvor jeg ville få eftermiddagssol, hvis den altså kommer igen i morgen. Vejret var flot i dag.  Jeg gik ned til informationen, og hentede mit lille vogntog. Jeg kørte på plads og stillede campingvognen op. Jeg kørte hjem igen, og afleverede bilen, for fruen skulle ud med nogle veninder. Hun skulle bruge bilen. Fruen havde lavet aftensmad til mig. Det var dejligt. Efter et godt måltid,  tog jeg min Harley, og kørte retur til campingpladsen. Jeg fik hentet vand, og rigget strøm til. Jeg nussede rundt og hyggede i mit eget tempo. Så indrettede jeg mig inde i vognen, og nu er der dømt ”RÅHYGGE”.  Det kan ikke blive meget bedre....